Højdepunkter fra 2024 på finduddannelse.dk

 

I 2024 har vi optimeret brugeroplevelsen, skabt værdifulde indsigter og udviklet nye løsninger til både uddannelsessøgende og samarbejdspartnere.

Med lanceringen af nye digitale værktøjer og tjenester har vi styrket platformen som bindeled mellem studerende og uddannelsesinstitutioner. Samtidig har vi introduceret løsninger, der øger synlighed og konverteringer for vores partnere.

Året har budt på rekordhøj vækst i konverteringsrater og interaktioner, hvilket cementerer vores position som førende inden for uddannelsessøgning.

Her er et overblik over nogle af højdepunkterne fra 2024:


Statistikrapport 2024: Indsigter fra 2023

I 2024 delte vi vores Statistikrapport, som dykker ned i de vigtigste tal og tendenser fra 2023. Det var et år med vækst, forandring og nye muligheder, og rapporten gav et klart billede af, hvordan vores brugere har navigeret på finduddannelse.dk.

Her er nogle højdepunkter fra rapporten:

  • Bæredygtighed og digitalisering: Stigende efterspørgsel på kurser inden for disse områder.

  • Ledelsesudvikling: Stor interesse for kurser, der styrker lederkompetencer.

  • Fleksible læringsformer: Online og blended learning har oplevet en stor stigning i efterspørgsel. 

  • Livslang læring: Fokus på kontinuerlig kompetenceudvikling for at følge arbejdsmarkedets behov.

  • Virksomheders engagement: Flere virksomheder prioriterer medarbejderuddannelse strategisk.

Og det stopper ikke her. I starten af det nye år lancerer vi Statistikrapport 2025 med friske tal fra 2024. Vi glæder os til at dele endnu flere indsigter og vise, hvordan vi sammen kan møde de kommende års uddannelsesbehov.

Gå til 2024 statistikrapporten


Nyt design på finduddannelse.dk

2024 har været et spændende år med mange milepæle, og blandt højdepunkterne er lanceringen af et nyt og forbedret finduddannelse.dk.

Det nye design gør siden mere brugervenlig og responsiv. Det betyder en bedre oplevelse for vores brugere – og flere konverteringer for vores samarbejdspartnere.

Forbedringer på søgesiderne

Søgesiderne har fået et enkelt og stilrent design. Vi har gjort filtreringen nemmere med en ny "Vis alle filtre"-funktion og tilføjet en sorteringsmulighed i mobilversionen. Disse ændringer gør det lettere at finde det, man leder efter, og øger brugen af filtrene.

Ny forside med bedre annoncering

Forsiden har også fået et løft. Et nyt billedeformat og en tydelig call-to-action-knap gør annoncer mere synlige og effektive. Det giver vores samarbejdspartnere bedre resultater.


Gå til forsiden

 

Facebook Lead kampagner slår rekord

2024 har været et stærkt år for vores leadkampagner, med en gennemsnitlig vækst på hele 30 %. I dag genererer kampagner i gennemsnit 44 leads pr. kampagne. Denne fremgang viser, hvor effektiv vores platform er til leadgenerering, og vi ser frem til at bygge videre på den stærke performance.

Når du bruger finduddannelse.dk som din platform for leadgenerering på Facebook, rammer dine annoncer en eksklusiv målgruppe med interesse for uddannelse og faglig udvikling. Dette sikrer, at dine leads er engagerede og relevante, hvilket gør det lettere og mere effektivt at bearbejde dem.

Denne kampagneform har i løbet af året vist sig at være ekstremt effektiv til at indsamle en masse leads af fornuftig kvalitet til en lav pris.

Læs mere om retargeting her

 


Højdepunkter: Inspirerende Webinars i 2024

I 2024 har vi afholdt flere spændende webinars, der har kastet lys over aktuelle emner og tendenser inden for uddannelse og teknologi:

  • Efter- og videreuddannelsesmarkedet 2024: På baggrund af dybdegående undersøgelser og omfattende erfaring tilbød vi et unikt webinar, der gav indsigt i tendenser inden for efter- og videreuddannelse. Vi så nærmere på, hvem der søgte uddannelse i 2023, og hvordan markedet præsterede. Desuden præsenterede vi de mest effektive strategier for annoncering og promovering i 2024. Endelig delte vi vores anbefalinger for at sikre succes i det kommende år, baseret på data og analyser fra finduddannelse.dk. 

    Se eller gense webinaret her

  • ChatGPT’s potentiale i marketing: Et andet populært webinar viste, hvordan ChatGPT og relaterede værktøjer som Idea Generator GPT og DALL-E kan revolutionere idéudvikling og indholdsproduktion. Deltagerne fik konkrete tips til at optimere deres arbejde med avanceret AI.

    Se eller gense webinaret her

Disse webinars har været en fantastisk mulighed for at dele viden og værktøjer med fagfolk i og uden for uddannelsesverdenen. Vi glæder os til at fortsætte succesen og skabe flere inspirerende arrangementer i det kommende år!

 


Den månedlige statistikrapport

Vil du have et unikt indblik i efter- og videreuddannelsesbranchen i din indbakke hver måned? Hos finduddannelse.dk sender vi "Månedens Branchestatistik" ud per mail, til alle der har tilmeldt sig vores liste. Du kan altid afmelde dig igen. 

Rapporten er spækket med data og trends fra den foregående måned i efter- og videreuddannelsesmarkedet, og vi tager temperaturen på branchen med et unikt indblik i vores tal og data om vores brugere, som det har set ud i den sidste måned. 

Få tilsendt den månedlige statistikrapport


Få "AMU RAPPORTEN" i din indbakke

Vil du følge de nyeste trends i AMU-branchen? Hos finduddannelse.dk sender vi kvartalsvis "AMU RAPPORTEN" med indsigt i markedet – helt gratis, og du kan afmelde dig når som helst.

I rapporten finder du:

  • Top 10 mest besøgte handel/kontor kurser
  • Top 10 mest besøgte AMU industri kurser
  • Top 3 populære AMU kurser pr. region
  • AMU-udbydere med flest sidevisninger
  • Og meget mere!

Tilmeld dig her og modtag næste udgivelse i slutningen af januar måned.

 


Få "Diplom & Akademi Rapporten" i din indbakke

Vil du holde dig opdateret på de nyeste trends inden for diplom- og akademiuddannelser? Hos finduddannelse.dk udsender vi kvartalsvis "Diplom & Akademi Rapporten" – en gratis indsigt, som du kan afmelde når som helst.

Rapporten giver dig:

  • Top 10 mest besøgte akademiuddannelser
  • Top 10 mest besøgte diplomuddannelser
  • Top 10 jobkategorier
  • Udbydere med flest sidevisninger
  • Og meget mere!

Tilmeld dig her og modtag næste udgivelse i slutningen af januar måned.


2024 har været et godt år på finduddannelse.dk, hvor vi har udviklet os og skabt nye muligheder for både vores brugere og samarbejdspartnere. Vi ser frem til 2025 og glæder os til at fortsætte med at gøre en forskel – sammen med jer!