7 digitale genveje til mere kompetenceudvikling

kompetenceudvikling

 

Revolutionér jeres organisations kompetenceudvikling med teknologiske uddannelsesmuligheder såsom blended learning og MOOCS. 

Livslang læring er efterhånden en frase vi alle er bekendt med, og vi anerkender, at vi er nødt til at uddanne os og udvikle nye, brugbare kompetencer. Kontinuerlig kompetenceudvikling er simplthen en forudsætning for, at vi kan imødekomme den fremadstormende digitalisering og løse eventuelle skill gaps. 

 

Derfor er teknologiske uddannelsesmuligheder værd at se nærmere på

Madeleine Lindahl er Business Unit & Marketing Manager på vores tre svenske søstersites: Utbildning.se, kurser.se og aktivitet.se. Hun ser derfor, hvordan den teknologiske udvikling sætter sit præg på vores måde at lære på.

Ironisk nok er digitale uddannelsesmuligheder en ideel måde, hvorpå vi netop kan tilegne os kompetencer, der er nødvendige i en digital fremtid. Faktisk har det at lære nyt aldrig været så fleksibelt som det er nu, siger Madeleine og uddyber: 

“Digitaliseringen åbner en ny verden med et væld af nye uddannelsesmuligheder, og er en stor fordel for dig, der ikke har mulighed for at møde til undervisning hver uge.”

Digtialiseringen er altså noget vi må omfavne. Og det er noget vi skal blive bedre til for selvom, mange danske organisationer - store som små - faktisk har en rigtig velfungerende plan for kompetenceudvikling, så er det dog langt fra dem alle, der benytter sig af de mange digitale læringsmuligheder, der findes. Men det kan løses ved, at du som leder bliver opmærksom på mængden af dem og muligheder med dem, forklarer Madeleine: 

“Det er nødvendigt, at både ledelse og chefer har styr på de forskellige digitale uddannelsesmuligheder. Både for deres egen skyld, men bestemt også i forhold til kompetenceudvikling af deres medarbejdere.”

 

7 digitale genveje til øget kompetenceudvikling

Madeleine mener, at læring, der ikke hovedsageligt bygger på klasseundervisning er yderst interessant i forhold til kompetenceudvikling i arbejdslivet. Vi har derfor samlet en oversigt over de mest populære former her.

 

1. Micro Learning: Er korte sessioner i aktiv læring. Som navnet antyder kan en sådan session varer fra mellem bare få sekunder til 20 minutter. Micro learning kan tage form af præsentationer, tekster, simuleringer, coaching, opgaver, øvelser eller sociale interaktioner med kolleger. 

“Det er en fleksibel form for kompetenceudvikling, fordi det nemt kan integreres i en travl arbejdsdag. Det er tilgængeligt, sjovt og enkelt”, mener Madeleine. 

 

2. Blended learning: Handler om at anvende en blanding af forskellige læringsmiljøer. Ofte mikses traditionel undervisning med digitale elementer, som kursisten deltager i på egen hånd. 

 

3. Flipped classroom: er en praktisk undervisningsform, hvor kursisten forebereder sig inden undervisningen. Undervisningen bruges derefter til at anvende den viden i arbejdet med en given opgave. 

 

4. Gamification: Handler om at inddrage spilelementet i undervisningen med henblik på at øge engagementet og læringen. Undervisningen kan struktureres ligesom et spil med niveauer eller points. På den måde bliver det både lettere og sjovere at tilegne sig ny viden. 

 

5. Virtual Reality: Simulerer enten virkelige eller opfundne scenarier og miljøer. Det giver en virkelighedstro fornemmelse og kan gavne indlæringen i positiv forstand. 

“Med VR-briller kan kursisterne - på realistisk vis - få adgang til viden og finde en naturlig måde at agere på i den simulerede verden”, siger Madeleine. 

 

6. Machine learning: Her tilpasses undervisningen den enkeltes behov og kvalifikationer. Det lader sig gøre, fordi indholdet i undervisningen tager udgangspunkt i kursistens tidligere svar på spørgsmål og opgaver. 

“Eftersom vi har forskellige udgangspunkter i forhold til indlæring, så er det her bestemt noget, der kan gå hen og revolutionerer uddannelsesbranchen”, siger Madeleine. 

 

7. Mooc: Står for Massive Open Online Course, og er et kortere, omkostningsfrit onlinekursus. Forretningsmodellen går ud på, at mange elever forhåbenligt vælger at betale for flere tillægstjenester eller eksamination.