Foråret 2020 har langt fra været det forår, vi ønskede os, da vi stod på bordkanten nytårsaften - klar til at springe ind i et nyt årti, fuld af håb, gåpåmod og optimisme. 3 måneder inde i året ramte COVID-19, og det kunne også mærkes i uddannelsesbranchen. Afholdelse af fysiske kurser og uddannelser var ikke længere muligt, og det betød, at uddannelsesudbydere landet over hurtigt måtte omstille sig de nye omstændigheder og så vidt muligt omlægge alle kurser til e-learning og fjernundervisning.
Nu, hvor samfundet så småt er ved at åbne op igen og uddannelsesinstitutioner begynder at genåbne - stiller vi os selv spørgsmålet: Hvad vi har vi så lært af COVID-19? Vi har talt med tre uddannelsesudbydere; Westergaard A/S, CfL og UCL, og her kan du læse deres erfaringer og blive klogere på, hvad vi kan tage med os efter COVID-19, når det kommer til fremtidig uddannelse og kompetenceudvikling.
E-learning skal serveres i mindre bidder
Skal et kursus omlægges fra fysisk undervisning til e-learning, er det nødvendigt at ændre formatet af kurset. Hvor fysisk undervisning godt kan foregå over én eller flere dage, egner e-learning sig langt bedre til kortere sessioner.
Hos Westergaard A/S har Pernille Rolsted erfaret, at det kan være svært at fastholde kursusdeltagernes motivation og koncentration over en hel dag, når det foregår bag skærmen. Hos Westergaard A/S har de derfor valgt at afvikle deres kurser og uddannelser over 3-4 timer frem for de 8-9 timer som normalt.
“Vi har oplevet, at kursusdeltagerne har svært ved at koncentrere sig i mange timer af gangen, når det foregår over skærmen, og samtidig kan vi faktisk se, at vi kan nå igennem meget af det samme stof på kortere tid. På den måde har vi optimeret vores kurser og ressourcer.”
Samtidig tilbyder Westergaard de samme kurser både formiddag og eftermiddag, så kursusdeltagerne selv kan vælge, hvilket tidspunkt på dagen, der passer bedst for dem. Den fleksibilitet har især fået positiv feedback fra forældre i børnefamilier, hvor der er en del logiske og praktiske ting, der skal gå op i hverdagen. Når deltagerne får mulighed for at vælge selv, bliver deres motivation og effektivitet automatisk også større, forklarer Pernille Rolsted.
E-learning er billigere og kræver færre ressourcer
Når undervisningen rykkes fra fysiske lokaler til online undervisning, betyder det også, at omkostningerne bliver langt billigere. Der skal ikke længere afsættes budget til leje af lokaler, transport, forplejning m.m. Udover løn og teknisk udstyr, bliver de fleste omkostninger skåret væk, og det betyder også, at kurser og uddannelser kan udbydes til en billigere pris.
Pernille Rolsted ser det som en værdifuld læring, fordi det kan være med til at tiltrække flere deltagere, hvis kurset kan udbydes til en billigere pris. Kursus- og uddannelsesudbydere kan bruge denne erfaring til at blive opmærksomme på, hvorvidt der kan ligge en fordel i at afholde visse kurser online fremfor fysisk for at spare på omkostningerne.
Brug digitale værktøjer til at skabe interaktion i undervisningen
Jan Klampe underviser til daglig på akademiuddannelsen i HR på UCL. Han har ligeså set sig nødsaget til at omlægge uddannelsen fra fysisk undervisning til e-learning. Som underviser har han erfaret, at det er sværere at få feedback fra deltagerne i undervisningen.
“Der er ikke umiddelbar nogen feedback fra kursusdeltagerne ved digital undervisning. Det er svært at se, hvem der er med, og hvem der er ikke er. Normalt kan du godt fornemme, hvornår du som underviser er nødt til at gøre noget nyt for at få folk med, men den del bliver sværere, når det hele foregår gennem en skærm.”
For at skabe større interaktion og feedback i undervisningen, har Jan Klampe derfor søgt at integrere digitale værktøjer som Kahoot og spørgeskemaer i undervisningen. Sådan ‘tvinges’ deltagerne til at engagere sig og deltage i undervisningen, hvilket er givende for både underviser og deltager.
Pernille Rolsted er enig i, at det er nødvendigt at tænke i interaktion og gruppearbejde - også når det gælder digital undervisning. Hos Westergaard A/S har de erfaret, at det er muligt at etablere sparring og samarbejde gennem teknologiske og digitale værktøjer som fx Zoom og Google Teams, hvor kursusdeltagerne nemt kan interagere med hinanden og lave gruppearbejde på tværs af fysiske afstande.
Blended Learning bliver den nye foretrukne kursusform
Hos CfL oplever Pernille Græsdal Beck, at COVID-10 har været med til at accelerere en udvikling i forhold til en digitalisering af kursusmarkedet.
“Under COVID-19 har vi oplevet og lært, hvordan man kan skabe et stort udbytte i undervisningen gennem online forløb. Det betyder, at vi nu kan se styrken i et fremtidigt uddannelsesforløb, der bygger på meget mere e-learning og online support. Blended learning bliver fremtidens foretrukne uddannelsesform!”
Pernille mener, at fremtidens uddannelsesforløb bør integrere digitale værktøjer og online forløb i højere grad, end vi tidligere har set. Det kan blandt andet ske gennem indlagte webinarer, online kick-off sessions eller tilsvarende på kurset.
“COVID-19 har gjort, at mange har fået øjnene op for de digitale platforme og værktøjer, vi har til rådighed, som styrker den interaktive virkelighed og same-time vidensdeling. Disse teknologier bør udnyttes, når vi tænker fremtidens uddannelse og kompetenceudvikling”, forklarer Pernille Græsdal Beck.
