Indsigt og tips til markedsføring for kursusudbydere I finduddannelse.dk

7 gode råd til SEO!

Skrevet af Daniel Ulsing Thelin | May 25, 2022 1:01:35 PM

Derfor skal du være varsom med dine nøgleord! Hvad er SEO?

SEO (Search Engine Optimization) er et begreb der anvendes, når der tales om processen med at forbedre synligheden af relevante søgninger til dit website, gennem organiske søgeresultater. SEO er en vigtig del af digital markedsføring eftersom man ved hjælp af diverse teknikker kan forbedre din hjemmesides rangering på Google.

Jo bedre synlighed du har i søgeresultaterne, jo mere optimeres chancen for at tiltrække potentielle samt eksisterende kunder til din/jeres hjemmeside. 

Hvis ikke man arbejder aktivt med SEO medfølger, der en stor risiko for, at konkurrenter vil være mere synlige og tiltrække flere besøgende. I denne forbindelse er der udarbejdet 7 gode råd til ”hvordan man løfter sin hjemmesides synlighed til nye højder”

1.Indeksering af hjemmeside

Synlighed på Google er essentielt, da det er den mest benyttede søgemaskine i verden. Når Google vurderer hvilke virksomheder der skal synliggøres benyttes et automatisk program kaldet Googlebot.

Hvis søgerobotten ikke har været i stand til at finde din hjemmeside, vil den ikke være synlig på Googles søgeindeks. Indeksering sker ikke af sig selv, men er en proces der skal foretages internt for at gøre Google opmærksom på din hjemmesides eksistens/URL. Denne proces er heldigvis ligetil og kan optimeres via 3 steps.

  1. Lav et sitemap. Dette udføres ved at udarbejde en fil der beskriver hvad din hjemmeside indeholder så Google let og effektivt kan videreføre relevante søgninger/ besøgende til dit site.

  2. Brug en URL struktur Din hjemmesides URL bør holdes kort og indeholde konkrete og relaterede søgeord. Det er vigtigt at tjekke sin hjemmeside for lange id-numre, da det reducerer antallet af besøgende at have lange URL`s som eksempelvis www.finduddannelse.dk/index.php?Id_session3541264d1257. I stedet anvend et URL-tag som https://udbyder.finduddannelse.dk/artikler,sådan-skaber-du-succesfuld-online-undervisning.

  3. Opret interne hjemmeside links på din hjemmeside. Når Googlebot vurderer din hjemmesides relevans gøres dette på baggrund, af om siden indeholder en logisk vej der leder brugerne gennem sidens indhold. Det er derfor altid en god ide at linke til dit eget indhold når et opslag lægges op på din hjemmeside.

 

Pro tip: Du kan let tjekke hvor mange af dine sider der er indekseret af Google ved at søge på din hjemmeside på Google.dk. Hvis noget mangler bør du gøre brug af de 3 steps beskrevet ovenfor.

 

2.Foretag nøgleords undersøgelser

For at opnå succes gennem Google er det en god ide at undersøge hvilke nøgleord der benyttes under de kategorier du ønsker at rangere højt inden for. Du kan let undersøge hvad der bliver søgt på indenfor din branche ved hjælp af disse gratis værktøjer: https://moz.com/free-seo-tools.

Det er dog vigtigt at man ikke fylder overskriften med en masse nøgleord af SEO-årsager, da Google kan spore dette og vil rangere siden lavt. Lad være med at overdrive med brugen af nøgleord det vil kun skade søge rangeringen. 

Når man skal lave en overskrift, bør der fokuseres på at implementere nøgleord på en naturlig måde og gerne inkluderet i et spørgsmål for bedst mulig SEO-effekt. 

Det dårlige eksempel ”Vi hjælper dig med at opnå de bedste strategier for videreuddannelse. Videreuddannelse Strategier hjælper dig med at lave marketing for videre uddannelsesstrategi”. 

Det gode eksempel ”Hvilke strategier er optimale at anvende inden for videreuddannelse?”. 

Se flere eksempler her: https://udbyder.finduddannelse.dk/artikler

 

3.Tilføj tekst til dine billeder

Et billede siger måske mere end tusind ord, men desværre kan Google ikke se billeder. I stedet bør du tilføje en såkaldt alt-tekst til at beskrive dem.

Formålet med en alt-tekst er at hjælpe Googles søgemaskine med at forstå og relatere billedets visuelle indhold. En god alt-tekst vil hjælpe robotten med at føre relevant trafik til din hjemmeside.

Tommelfingerreglen til at lave en relevant og skarp alt-tekst er ved, at bruge nøgleord der fanger relevante besøgenes opmærksomhed via en tekst på maks. 150 tegn.  

 

 

4. Vigtigheden af søgeord

Når søgemaskiner læser dit indhold igennem, leder det efter relevans. Derfor bør du altid tænke over, hvilke ord du benytter. På finduddannelse.dk bruger vi maksimalt 1-3 relevante tags, for at sætte fokus på emnet. 

Her er det en god ide at tænke over hvilke nøgleord der er mest relevant for din branche samt den målgruppe der ønskes at tiltrække til hjemmesiden. Det er vigtigt at de tags der bliver brugt, også fremgår i indholdet af artiklen for at det forbedrer rangeringen på Google.

Hvis din virksomhed tilbyder uddannelse, kan du med fordel booke et gratis møde, med en finduddannelse.dk specialist i online synlighed via dette link: HER

Eller udfylde vores kontaktformular så vil du blive kontaktet hurtigst muligt: HER

5. Skab skarp URL

URL er det vigtigste element når det kommer til SEO. Uniform Ressource Locations eller forkortet URL er en kode og adresse på, hvor et specifikt digitalt element befinder sig på nettet. For at Googlebot kan relatere og placere dine sider højt kræver det, at URL er meget specifikt og indeholder relevante nøgleord der tiltrækker den ønskede målgruppe. Guidelines til oprettelse af en god URL.

  1. Beskrivelse af indholdet eventuel benyt sidens eller artiklens overskrift som URL.
  2. Benyt nøgleord du ønsker at rangere indenfor i din URL.
  3. Hold din URL kort og præcis.

    Eksempel på URL fra denne artikel:

https://udbyder.finduddannelse.dk/artikler/7-gode-råd-til-SEO-optimering!

6. Optimer, ikke kopier!

Din sides indhold bør være informativ og unik. Det betyder dog ikke du skal fokusere på at gøre hver en del af siden unik. Nettet er med stor sandsynlighed allerede fyldt med content/indhold du forsøger at rangere højt indenfor. 

Det nytter sjældent at kopiere indhold da Google som oftest kun rangerer det originale content. Det hjælper af denne årsag sjældent at kopiere indhold direkte. Hvis man ikke har tid til at skabe sin egen content, bør man som minimum optimere og bygge videre på andres content før, at google tillader en rangering. 

 

7. Forstå brugernes søge hensigt 

En stor faktor for om der dannes trafik på din hjemmeside afhænger af om indholdet matcher brugernes søge hensigt. Det handler med andre ord om at tiltrække en relevant målgruppe ved, at forstå hvilken type indhold de efterspørger og leder efter.

Hos finduddannelse.dk har vi eksempelvis fundet frem til en stor efterspørgsel på online kurser fra kundernes side af. I denne forbindelse oprettede vi content/indhold der matchede denne efterspørgsel som vist på eksemplet via dette link: ARTIKEL

Det er vigtigt at analysere din målgruppe så hjemmesidens indhold kan matche relevante besøgendes ønsker og præferencer.

Opsummering:

Det kan være svært at bliver hørt og set i den digitale verden, men med ovenstående 7 gode tips og tricks er du godt på vej til, at skabe effektiv kommunikation der vil booste din hjemmesides trafik.