E-mail marketing er en effektiv og omkostningsbevidst metode til at levere målrettede budskaber, opbygge stærke relationer med målgruppen og øge konverteringer.
Særligt inden for efter-og videreuddannelsesmarkedet, er e-mail marketing et effektivt værktøj, da det giver brugerne mulighed for at få inspiration, opdateringer om nye kursustilbud og datoer direkte i deres indbakke. Ved at dele relevante kurser, baseret på brugernes branche eller interesseområde, kan I skabe en højere konverteringsrate.
Med vores mangeårige erfaring inden for e-mail marketing her hos finduddannelse.dk, har vi gjort os erfaringer om, hvad der skaber gode nyhedsbreve. Læs artiklen, hvor vores kollega Michelle Hjorth, Digital Content Specialist ved Keystone Education Group Danmark, deler 5 skarpe tips til en effektiv e-mail strategi.
Første skridt i enhver e-mail kampagne er at kende din målgruppe. Identificér deres behov og interesser, og sørg for at lede dem til det mest relevante indhold på jeres hjemmeside.
Målgruppen hos finduddannelse.dk, er oftest voksne brugere over 18 år, der leder efter kurser, som kan styrke deres kompetencer, eller udvide deres viden indenfor et bestemt emne, hvad end det er personlig eller professionel udvikling.
Grafen her viser en oversigt over vores brugere hos finduddannelse.dk, som eksempel på målgruppens alder:
Derfor er det også vigtigt at tale ind i disse behov til brugeren, og personliggøre indholdet til brugerne.
Relevansen af det enkelte kursus bør være tydeligt beskrevet, ligesom nyhedsbrevene bør være personaliserede, da der generelt ses en markant højere open rate og lavere unsubscribe rate på personaliserede e-mails end på automatiserede e-mails eller kampagner, der sendes ud til hele jeres database.
Emnelinjen giver mulighed for at skabe et godt førstehåndsindtryk, og har stor betydning for, om din e-mail bliver åbnet. Hold emnelinjen kort, så den ikke bliver afkortet på mobilen – vi anbefaler under 60 tegn. Ligeledes kan spørgsmål i emnelinjen styrke jeres CTR.
Sørg for, at jeres emnelinje altid lever op til det, I lover i e-mailens indhold, og undgå brug af overdrevne tegn og caps lock, da det kan virke spamagtigt og I risikerer derfor at ende i modtagerens spamfilter.
Sørg også gerne for at lege lidt med jeres emnelinje. Hvis I er i tvivl, kan I med fordel lave en A/B test for at se, hvilken emnelinje jeres database interagerer bedst med. I kan med fordel eksperimentere med emnelinjer, der inkluderer en specifik dato, lokation og/eller information om varighed, samt hvorvidt det er et kursus eller en uddannelse.
Det afhænger selvfølgelig af, hvad der giver mening for lige netop din/jeres virksomhed, men vores klare anbefaling vil være at lave en A/B test og holde øje med, hvilken emnelinje der har haft den højeste open rate.
En fangende emnelinje får modtagerne til at åbne din e-mail, men hvordan fastholder du deres interesse? Svaret er personalisering.
Gør dit indhold relevant for din målgruppe. Et nyhedsbrev med brancherelevante indsigter eller en e-mail med kommende kurser, inden for modtagerens interessefelt, er effektive måder at personalisere din kommunikation.
Her hos finduddannelse.dk viser vores analyser, at e-mails med et specifikt kursus præsterer bedre end generelle e-mails om kursusudbyderen. Det kan også være flere kurser inden for et specifikt område, som for eksempel ledelse eller coaching, der sendes ud til den del af jeres database, der har vist interesse for netop dét. At segmentere jeres database, kan være en god idé, så modtageren får indhold omkring det, de rent faktisk har interesse for.
Hold jer opdateret på aktuelle nyheder og trends
Det er ligeledes en god ide at se jeres nyhedsbreve, som en mulighed for at holde jeres modtagere opdaterede med aktuelle nyheder, og altså ikke blot et sted, hvor I forsøger at sælge jeres kurset. Det er derfor en god idé at være opdateret på aktuelle nyheder samt trends og tendenser, der kunne være relevant for jeres målgruppe.
Dette kan tiltrække yderligere opmærksomhed og potentielt medvirke til, at I som afsendere forbliver relevante og er top-of-mind, når modtageren skal vælge sit næste kursus.
Se jeres nyhedsbrev som en "appetitvækker"
*En lille note er, at det er vigtigt at I ser jeres nyhedsbreve som "appetitvækkere", der tydeligt fortæller modtagerne, hvorfor det enkelte kursus er relevant for lige netop dem.
Af samme årsag bør informationer vedrørende kursets indhold, og relevans selvfølgelig inddrages klart og tydeligt i nyhedsbrevet, så det fanger brugernes opmærksomhed, men sørg for at holde det kort, og led modtageren videre til jeres hjemmeside.
Når I har fanget modtagerens interesse, skal I få dem til at klikke sig videre. Det gør I bedst ved at placere de vigtigste CTA'er tydeligt.
De fleste klik sker "above the fold" – altså før modtageren skal scrolle. Derfor er det vigtigt at placere CTA-knapper i toppen af jeres e-mail. Brug også iøjnefaldende billeder uden overlejret tekst, for at få flere kliks.
Vores analyser viser, at kursus-specifikke CTA'er får langt flere kliks end generiske. Generelle CTA'er såsom ”Læs mere" performer derimod dårligere.
Ligeledes bør I tænke over længden af jeres CTA-knapper, for hvis teksten ”brydes” så CTA-knappen bliver i to linjer, fremfor én kort CTA, så falder antallet af kliks, generelt set.
Vi har også erfaret, at man bør bruge beskrivelser og CTA med ordet "gratis" med omhu, da det hos nogle mailudbydere kan anses som spam - specielt hvis det bliver brugt for hyppigt i en enkelt e-mail.
Efter du har skrevet en overbevisende emnelinje, skrevet en knivskarp personaliseret mail med stærke CTA’er, tjekket for stavefejl og sørget for, at dine links virker, er det tid til at sende din mail. Men hvornår er det bedste tidspunkt?
Her hos finduddannelse.dk ser vi generelt, at e-mails performer bedst tirsdag og torsdag. Dog opfordrer vi til at I selv tester forskellige udsendelsesdage- og tidspunkter, for at få et reelt indblik i, hvornår jeres målgruppe ser jeres e-mails, og dermed hvornår I oplever den bedste open rate og CTR.
Uanset om I er nye i e-mail marketing, eller vil forbedre jeres nuværende kampagner, håber vi, at Michelles 5 tips til effektiv e-mail marketing, kan hjælpe jer med at skabe mere effektive e-mails.